Poesi
Haiku
BEBUDELSE
Dissonanser, kakofonier
lydbundter smidt
efter dig allerede på flugt
selv om du står der endnu
midt på gulvet der gynger
eller osse er det dig selv
morgenens lyde er nu langt væk
mens du forfølger dig selv
for du er langsomt hurtig
ind i det stille rum
isolation sikkerheden
cellen
som er i færd med at dele sig
dig
endelig fremme stilhed
væggene åbner sig indad
gir plads for vidder og himmel
i morgenbrækningen flyver
englen Gabriel
hjem fra sit besøg hos Maria
der nu endelig sover
FORÆLDRENE
Jeg kan ikke tilgive dem
at de har givet mig livet
og osse taget det igen
fordi de mente det var deres
jeg kan ikke tilgive dem
derfor lever jeg bundet til dem
selv om jeg har gjort mig fri
jeg kan ikke tilgive dem
at jeg stadigvæk elsker dem
EPILOG
Hvem
forlader dog et grædende barn
midt på en landevej?
Det vil jo begynde at gå
og aldrig komme hjem
mere
DEN NAT SARVIG DØDE
Den nat Sarvig døde
var det stjerneklart.
Karlsvognen stod vendt
næsten lodret
og blåt lys skinnede ned
fra de vigtigste stjerner.
Den nat blev stjernehimlen en anden.
Vi stod under den
og så op på mangfoldigheden.
Gennem glasklar frost
kom en varm lysstråle,
ramte os
et sted derudefra.
DEN EFTERMIDDAG SARVIG BLEV BEGRAVET
Den eftermiddag Sarvig blev begravet
stod solen lavt over horisonten
stor gul og varm
smeltede den sneen
der hvirvlede gennem luften
i dybe fald og ramte os i øjnene
så vi ikke længere kunne se.
Nu måtte vi nøjes med at
erindre liljerne på kisten alteret marken
og mærke mørket komme os i møde.
TIL MIN VEN LENNART RAAHOLT
Svanesort Lennart
kommer kærligt i møde
følelsesbade
Kirkebænksvarmer
gør inderlige vrøvl
bønnen er for kort
Salmemættet lys
strømmer mildt fra blændet blik
Wagner laver larm
Forunderligt forknyt
frækt formidabelt følsom
og andre F-ord
Tænder op til tæv
opbevarer ikke ord
indendørs stormvind
Når ilden slukkes
brænder den i lys lue
hænderne tier
Dit styrt fra trappen
slår foråret i stykker
du skal blive her
Den blå Bog revner
tusind blade strømmer ud
dit solhvide blev
Haiku
SEKVENS
Sommerspindelvæv
edderkop over min seng
ser sløvt på mig
Fuglebadets vand
gråt af hedebølgens støv
salamandersorg
Forgæves søgen
græssets gulhed ormeløs
solsorts slankekur
Himmelen lynhvid
buldrende befrielse
danser i regnen
Løber nøgen ud
pjasker i pytter og ler
sneglene på lur
Spejder mod himlen
lyse nætter lister bort
silende hvisken
Længslens ventetid
augusthimmels stjernefest
fylder mit bæger
HAIKU
Febrilsk varmedis
dagsprogrammerne kørt fast
melet sluppet op
Ventesofaens
bangeøjede børns rum
betrækket er slidt
Holder dem hjemme
formiddagschokket tæt på
fuglene tier
Vil ikke derhen
hændernes fugtige sved
livløse puder
Ser han mon lyset?
knugede hænder beder
lukkede døre
Ligger hen, tror vi
sansestrøm løber forbi
Mimers brønd tørret
HAIKU
Tidlige timer.
Tåbelighedens morgen
gnaver igennem.
Søvnen kommer sent,
bor et andet sted end her.
For tynde filtre.
Blikket søger blik.
Gennemsigtigt ansigt.
Hvor længe endnu?
Svajende bojer,
sejlrenden ikke farbar.
Spøgelsesskibe.
Ligger på bålet,
flammerne langsomt begyndt,
slikker dit ansigt.
Hækken for stor nu,
går for at hente saksen.
Usikker plæne.
Sommerskaters fart.
Angstens sved skjuler tårer.
Råbet forstummer.
Spejlpige børster
fregnet junihårs filter.
Sort flue summer.
Skolegårdstummel.
Sommerpigers latter.
Henter tom flaske.