Poesi

POESI

 

BEBUDELSE

Dissonanser, kakofonier

lydbundter smidt

efter dig allerede på flugt

selv om du står der endnu

midt på gulvet der gynger

eller osse er det dig selv

morgenens lyde er nu langt væk

mens du forfølger dig selv

for du er langsomt hurtig

ind i det stille rum

isolation sikkerheden

cellen

som er i færd med at dele sig

dig

endelig fremme stilhed

væggene åbner sig indad

gir plads for vidder og himmel

i morgenbrækningen flyver

englen Gabriel

hjem fra sit besøg hos Maria

der nu endelig sover

 

 

FORÆLDRENE

Jeg kan ikke tilgive dem

at de har givet mig livet

og osse taget det igen

fordi de mente det var deres

jeg kan ikke tilgive dem

derfor lever jeg bundet til dem

selv om jeg har gjort mig fri

jeg kan ikke tilgive dem

at jeg stadigvæk elsker dem

 

EPILOG

Hvem

forlader dog et grædende barn

midt på en landevej?

Det vil jo begynde at gå

og aldrig komme hjem

mere

 

DEN NAT SARVIG DØDE

Den nat Sarvig døde

var det stjerneklart.

Karlsvognen stod vendt

næsten lodret

og blåt lys skinnede ned

fra de vigtigste stjerner.

Den nat blev stjernehimlen en anden.

Vi stod under den

og så op på mangfoldigheden.

Gennem glasklar frost

kom en varm lysstråle,

ramte os

et sted derudefra.

 

 

DEN EFTERMIDDAG SARVIG BLEV BEGRAVET

Den eftermiddag Sarvig blev begravet

stod solen lavt over horisonten

stor gul og varm

smeltede den sneen

der hvirvlede gennem luften

i dybe fald og ramte os i øjnene

så vi ikke længere kunne se.

Nu måtte vi nøjes med at

erindre liljerne på kisten alteret marken

og mærke mørket komme os i møde.

 

Sekvens                                                   

Sommerspindelvæv

edderkop over min seng 

ser sløvt på mig

 

Fuglebadets vand

gråt af hedebølgens støv

salamandersorg

 

Forgæves søgen

græssets gulhed ormeløs

solsorts slankekur

 

Himmelen lynhvid

buldrende befrielse

danser i regnen

 

Løber nøgen ud

pjasker i pytter og ler

sneglene på lur

 

Spejder mod himlen

lyse nætter lister bort

silende hvisken

 

Længslens ventetid

augusthimmels stjernefest

fylder mit bæger

 

 

Haiku   23.05.

 

Febrilsk varmedis

dagsprogrammerne kørt fast

melet sluppet op

 

Ventesofaens

bangeøjede børns rum

betrækket er slidt

 

Holder dem hjemme

formiddagschokket tæt på

fuglene tier

 

Vil ikke derhen

hændernes fugtige sved

livløse puder

 

Ser han mon lyset?

knugede hænder beder

lukkede døre

 

Ligger hen, tror vi

sansestrøm løber forbi

Mimers brønd tørret

 

 

Haiku.   5-6 juni 2018.

 

Tidlige timer.                                                 5-6 juni 2018. Sendt 6. juni

Tåbelighedens morgen

gnaver igennem.

 

Søvnen kommer sent,

bor et andet sted end her.

For tynde filtre.

 

Blikket søger blik.

Gennemsigtigt ansigt.

Hvor længe endnu?

 

Svajende bojer,

sejlrenden ikke farbar.

Spøgelsesskibe.

 

Ligger på bålet,

flammerne langsomt begyndt,

slikker dit ansigt.

 

Hækken for stor nu,

går for at hente saksen.

Usikker plæne.

 

Sommerskaters fart.

Angstens sved skjuler tårer.

Råbet forstummer.

 

 

Spejlpige børster

fregnet junihårs filter.

Sort flue summer.

 

Skolegårdstummel.

Sommerpigers latter.

Henter tom flaske.