|
Mit kapitel i bogen "Jeg tror på" er en kontroversiel drøftelse af emnerne
identitet, vedensbillede og menneskesyn.
Hvordan står det til med moderne menneskers identitet? Hvilke muligheder har
det for at orientere sig?
Videre peger jeg på tidens navnløshed. Nutidsmennesket står ikke længere
som "Peter Jensen, maskinarbejder". Det er opført som et nummer.
Når det endelig lykkes at komme igennem til kommunen, lyder svaret "hej,
det er Carina". Men Carina hvem??
Menneskers konturer glider over i anonymitet og forsvinder i mængden af
klienter, patienter, seere, lyttere, forbrugere, vælgere osv.
Det er min påstand, at vi er blevet til sprogløse mennesker. Vi taler
specialistsprog spækket med uforståelige udenlandske gloser, båret af en
naturvidenskabelig, teknologisk livsforståelse.
Det er let at "gå ind" og træffe nye mennesker. Og vi klarer den med
sportssprog. Et hårdtslående projekt "sparkes i gang", der kommer noget "på
banen", - måske får vi "det røde kort" !
Medierne bestemmer, hvad vi skal tænke og sige. Krig og vold sælger flere
aviser end fred; konkurrence er bedre end samarbejde. Folks privatliv
giver seertal, der basker.: "Vi blev skilt, - men elsker stadig hinanden
....". Og hvem er forresten medierne?
Det er store og omstridte temaer. Også min kontroversielle påstand om
nutidens kønsløshed og handlingslammelse har vakt debat i vide kredse.
For er vores forbrugeriske, altædende livsstil i virkeligheden en flugt?
Er det "døden i levende live".
Er det sandt som den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skrev, at "Gud er
hinsides midt i vores liv"? Han døde i koncentrationslejr!
|
 |
