Nogen ved besked
Nogen ved besked
Udpluk:
Forord Et øhav – skaberens milde påfund! Sådan har jeg tit tænkt på mine mange gåture langs Svendsborgsund. Når jeg sover ude, hører jeg dønningerne fra Ærøfærgen ramme kysten, hvor jeg bor. Vågner til blændende sol, mågeskrig og trækfugle hen over, måske morgentåge som får Tåsinge til at forsvinde…..
Det hav har uforskyldt hørt mig skælde ud i så lang tid, at jeg blev nødt til at holde op og begynde at skrive. Ikke mere den faglitteratur, som er min metier som forfatter, men poesi som eneste vej videre.
Da vores svigersøn, Kristian Rørbæk Madsen, tog sit unge liv for to år siden, blev hele familien ramt af et nedslag så hårdt, at alting hørte op. Det øhav, hvor han elskede at sejle, blev med ét forvandlet til en frådende hvirvel af følelser. Sorg, skyld, vrede, fortvivlelse, modløshed og hjemløs kærlighed blev vores hverdag.
Hvad hjalp det, at han som primus motor i den ulykkelige Svendborg-sag og indsamler af nitusinde underskrifter mod yderst kritisable arbejdsforhold kom sundhedsfaglige kolleger til hjælp, når han selv til sidst forsvandt i en dyb depression?
Hans mod og den respekt, der står om ham, har medierne dækket på værdig vis. Men de sange, som hjertet blev fuldt af, måtte have et andet udtryk. De forlangte, at jeg begyndte at digte. Egentlig mod mit bevidste vidende blev noget langsomt til, som jeg aldrig havde forudset.
En indre dialog med Kristian voksede frem. Det tætte samvær med Anna og børnene blev til poesi. Jeg måtte standse op på mine ture langs havet og lytte til mig selv, føle de facetter, som på godt og ondt insisterede på at lære mig noget om livet.
Har det skabt forløsning? Kan man ”digte sig væk fra” tilværelsens voldsomheder? Det tror jeg ikke. Men jeg ved, at vejen ikke længere er tung. Følgesvenden er ikke længere melankolien, snarere en sindets blidhed. Tænk at finde en lille æske fuld af smil og opdage, at de formerer sig og kan flyve! Forunderligt!
SMÅTTERIER Et øhav. Skaberens milde påfund.
HAVAFHÆNGIG Det nytter ikke noget. Jeg kan ikke undvære det. Har ellers prøvet. For himlen har jo også noget at skulle have sagt.
FORUNDERLIGT Den lille fine æske dér fuld af smil, den er min. Linder af og til lidt på låget så et eller to slipper ud. Opdagede forleden at de formerer sig.
BEKENDTGØRELSE Det er lyst nu. Mørket overstået. Så har jeg lyst. Lyst til hvad? Lyst!
SOMMERTIDEN INDE Nu er det tid at vende madrassen…. Måske er man heldig at finde bare en lille vinterskilling.
LUFTENS MIRAKLER Over mit hoved vingede væsner i susende fart hen over himlen. Flagermus, grådige svaler, magtglade måger. En ugle i træet tuder drømmene fulde af dårskab. Ku´ jeg flyve ville jeg turde det umulige
UOPHØRLIGT Kan høre havet fra min seng. Det er der også uendeligt når jeg vågner.
CARPE DIEM Duften af nyslået eng. Kostaldens tunge varme. Nykogte røde rejer. Blød barnemave. Vibeskriget. Sindets sansehave!
STYKKEVIST OG DELT Klunser på livets landevej. Hvad var jeg uden dig? Nu mørkner det. Vi samler stumperne sammen.
FRIERI Skal vi være hinandens halmstrå? - Bare et forslag
EFTERSKRIFT Kunne ikke sove for glæde. Var så glad for at være der, her, være til endnu. Blev forstyrret af et digt. Forunderligt.
|
|
|
|
Undervisningsmateriale
- Jeg tror på (Udgivet af DR i 1981 for Undervisningsministeriet. Hører sammen med 2 TV- og 8 radioudsendelser)
- I Virkeligheden. Idébog for Konfirmander med Underviserens Bog og Tekstantologi. Haases Forlag 1983. (med Ulla Sandbæk)
Anmeldelse af Bodil Boisen
Som vinden blæser
Elisabeth Uldall: Det skjulte sprog – hvad fløjene fortæller.
Forlaget Facet 2008
112 sider. 249 kr.
På en rundtur i Yunnanprovinsen i Kina blev min rejsefælle flere gange spurgt: ”Hvorfor går Bodil hele tiden rundt med næsen ned i jorden?” ”Det er, fordi hun har et tema – hun fotograferer belægninger!” lød svaret. Elisabeth Uldall (S62) har også et tema; hun har i årevis gået rundt med næsen i vejret og kigget op på tårne og tage, i by og på land, herhjemme og i udlandet. Det er der kommet en rigtig sjov bog ud af.
”En vejrhane er en vindfløj, men ikke alle vindfløje er vejrhaner” – så mange af dem har dog hanen som motiv, at ordene i vores bevidsthed nærmest er blevet synonymer, ja mange os af tøver ikke med at kalde en vindfløj med en gris, en kongekrone eller noget helt tredje for en vejrhane! Hvorfor er hanen blevet det mest yndede motiv, hvor stammer det fra, og hvad er symbolikken i det? Svaret indeholder mange elementer af blandt andet mytologisk og religiøs art, og dem kan man læse om i denne bog.
Her fortælles også om alle – eller i hvert fald rigtig mange – andre vindfløjs-figurer og deres oprindelse, om tamdyr, fugle og fisk, om drager og havfruer, ja sågar om Fugl Fønix. Vi møder vindfløjene på ”fag”bygninger, det være sig stalde eller kirker, autoværksteder eller slotte, men vi møder dem selvfølgelig også på ryggen af den almindelige beboelse. Og for langt de flestes vedkommende kan vi umiddelbart se, hvad vindfløjene vil informere os om. Bogen kommer vidt omkring geografisk, men også i kulturhistorien og arkitekturen. Og det hele er fortalt i et levende, humoristisk sprog.
Bogen er illustreret med en overdådighed af dejlige fotos, og layoutet er smukt og kreativt.
I øvrigt tror jeg, at Elisabeth også indimellem går med næsen ned i jorden – på hendes hjemmeside fandt jeg under fanen ”kommende bøger” et billede af et kloakdæksel med Sorøs byvåben!
Bodil Wille Boisen i Soranerbladet i februar 2009
Det skjulte sprog
Bog fra Forlaget FacetDet skjulte sprog - hvad fløjene fortællerLæs lektørudtalelse - Læs anmeldelse
|
 Foto: Anders Ole Olsen |
Udkom 3. november 2008En vejrhane er en vindfløj, men ikke alle vindfløje er haner......."
|
|
|
|
Udtalelse
Lektørudtalelse af Torben Wendelboe
Værket henvender sig bredt til alle med interesse for arkitektur- og kulturhistorie såvel nationalt som internationalt.
Beskrivelse
Elisabeth Uldall er cand.theol. og har bl.a. skrevet bøgerne Englebogen: for voksne og børn, 1993, og Djævle og dæmoner, 1995. I sit nye værk om vindfløjene - eller vejrhanerne - kan hun fint trække på sin faglige baggrund, idet mange af de symboler, emblemer eller ideer, der ligger til grund for vindfløjenes vrimmel af udtryk, har baggrund i kristendommen. Uldall fortæller vindfløjenes kulturhistorie fra oldtid til nutid, hun ser på vindfløje i såvel byen som på landet; hun ser på, hvordan fag og erhverv kan give sig udtryk såvel som hobby og interesser. Vindfløjene er en broget flok af budbringere med mange udtryk, afhængigt af, hvem der nu har sat dem op, på kirker, på slotte, på offentlige bygninger og på bondegårde. Fremstillingen er præget af stor faglighed og stor begejstring for sit emne, og bogen kan læses af alle interesserede. Rigt ill. med mange vindfløje. Litteraturliste.
Sammenligning
På dansk foreligger Anton Borgs Vejrhaner og vindfløje, 1991, som er et glimrende værk om emnet. Uldall går dog nogle spadestik dybere i det kulturhistoriske og fortolkende, ligesom hendes bog er mere indbydende med mange farvefotos og fantasifuld layout.
Samlet konklusion
Et broget og spændende hjørne af arkitektur- og kulturhistorien har her fået en såvel velfunderet som underholdende fremstilling, præget af engagement og god humor i fagligheden.