Home
Nogen ved besked
Udpluk:
Forord Et øhav – skaberens milde påfund! Sådan har jeg tit tænkt på mine mange gåture langs Svendsborgsund. Når jeg sover ude, hører jeg dønningerne fra Ærøfærgen ramme kysten, hvor jeg bor. Vågner til blændende sol, mågeskrig og trækfugle hen over, måske morgentåge som får Tåsinge til at forsvinde…..
Det hav har uforskyldt hørt mig skælde ud i så lang tid, at jeg blev nødt til at holde op og begynde at skrive. Ikke mere den faglitteratur, som er min metier som forfatter, men poesi som eneste vej videre.
Da vores svigersøn, Kristian Rørbæk Madsen, tog sit unge liv for to år siden, blev hele familien ramt af et nedslag så hårdt, at alting hørte op. Det øhav, hvor han elskede at sejle, blev med ét forvandlet til en frådende hvirvel af følelser. Sorg, skyld, vrede, fortvivlelse, modløshed og hjemløs kærlighed blev vores hverdag.
Hvad hjalp det, at han som primus motor i den ulykkelige Svendborg-sag og indsamler af nitusinde underskrifter mod yderst kritisable arbejdsforhold kom sundhedsfaglige kolleger til hjælp, når han selv til sidst forsvandt i en dyb depression?
Hans mod og den respekt, der står om ham, har medierne dækket på værdig vis. Men de sange, som hjertet blev fuldt af, måtte have et andet udtryk. De forlangte, at jeg begyndte at digte. Egentlig mod mit bevidste vidende blev noget langsomt til, som jeg aldrig havde forudset.
En indre dialog med Kristian voksede frem. Det tætte samvær med Anna og børnene blev til poesi. Jeg måtte standse op på mine ture langs havet og lytte til mig selv, føle de facetter, som på godt og ondt insisterede på at lære mig noget om livet.
Har det skabt forløsning? Kan man ”digte sig væk fra” tilværelsens voldsomheder? Det tror jeg ikke. Men jeg ved, at vejen ikke længere er tung. Følgesvenden er ikke længere melankolien, snarere en sindets blidhed. Tænk at finde en lille æske fuld af smil og opdage, at de formerer sig og kan flyve! Forunderligt!
SMÅTTERIER Et øhav. Skaberens milde påfund.
HAVAFHÆNGIG Det nytter ikke noget. Jeg kan ikke undvære det. Har ellers prøvet. For himlen har jo også noget at skulle have sagt.
FORUNDERLIGT Den lille fine æske dér fuld af smil, den er min. Linder af og til lidt på låget så et eller to slipper ud. Opdagede forleden at de formerer sig.
BEKENDTGØRELSE Det er lyst nu. Mørket overstået. Så har jeg lyst. Lyst til hvad? Lyst!
SOMMERTIDEN INDE Nu er det tid at vende madrassen…. Måske er man heldig at finde bare en lille vinterskilling.
LUFTENS MIRAKLER Over mit hoved vingede væsner i susende fart hen over himlen. Flagermus, grådige svaler, magtglade måger. En ugle i træet tuder drømmene fulde af dårskab. Ku´ jeg flyve ville jeg turde det umulige
UOPHØRLIGT Kan høre havet fra min seng. Det er der også uendeligt når jeg vågner.
CARPE DIEM Duften af nyslået eng. Kostaldens tunge varme. Nykogte røde rejer. Blød barnemave. Vibeskriget. Sindets sansehave!
STYKKEVIST OG DELT Klunser på livets landevej. Hvad var jeg uden dig? Nu mørkner det. Vi samler stumperne sammen.
FRIERI Skal vi være hinandens halmstrå? - Bare et forslag
EFTERSKRIFT Kunne ikke sove for glæde. Var så glad for at være der, her, være til endnu. Blev forstyrret af et digt. Forunderligt.
|
|
|
|
